PRISER PÅ BRUGTE IPHONES

Penge at spare på refurbished iphones og elektronik som julegaver

En ny iPhone eller en Nintendo Switch er to gaveønsker der nok står på en del ønskelister i de danske hjem.

Elektronik er altid populært når vi danskere skal ønske os en (dyr) julegave!

Synes du at en ny iPhone 12 er lige lovligt dyr eller at der hellere skal være råd til lidt ekstra julegaver, har du så overvejet at købe en refurbished, så-godt-som-ny, model?

Der er mange penge at spare, se hvor meget i bunden af indlægget.

Læs også: Gaveideer til ham

Hvad er refurbished elektronik?

Refurbished er et engelsk ord, som vi har overtaget i moderne dansk, og betyder simpelthen en nyistandsat brugt telefon eller computer.

Der er tale om for eksempel en iphone 11, der har været brugt i et par år og så sælges til en forhandler. Her tjekker man så telefonen igennem og giver den en kærlig behandling, som typisk består i at skifte batteri og skærm og geninstallere operativ system og så videre.

Resultatet er en telefon, som er billigere end en ny og som i mange tilfælde også har udvidet reklamationsret, om end dog ikke garanti.

Det er især telefoner som iPhones og Mac computere, hvor der er et stort refurbished marked, men også konsoller som Playstation og Nintendo Switch er populært.

Hvor meget kan du spare ved at købe en refurbished iphone som gave?

Priserne på iPhones er faldet drastisk efter at Apple udgav iPhone 12. Det har haft et nedadgående prispres på tidligere modeller, herunder den populære iPhone 11.

I begyndelsen af året kostede en iPhone 11 model 5000kr i snit. I dag kan den fås for kun 4000kr i snit.

Så der er gode penge at spare på de brugte iPhones.

Der er også penge at spare på konsoller

Med Playstation 5 der blev lanceret til stor fanfare er efterspørgslen efter sidste model, Playstation 4, faldet.

Du kan derfor nu få Playstation 4 Pro for ca. 2000kr.

Sådan køber du bedste brugt elektronik

På Brugtpris.dk samler vi priser på både brugt elektronik på DBA.dk og hos forhandlere. Der kan ofte være penge at spare hvis du køber privat på DBA.dk, men her bærer du selv risikoen hvis der er noget galt med dit produkt.

Køber du i stedet for hos en forhandler af refurbished elektronik får du typisk en form for udvidet reklamationsret med. I nogle tilfælde op til 2 år, ligesom hvis du købte nyt. Du skal dog være opmærksom på at dette ikke er det samme som en egentlig garanti.

Læs også: Gaveideer til hende

Share this post