PRISER PÅ BRUGTE IPHONES

Tips til at lave en webshop

Gæsteindlæg

Har du et produkt, som du gerne vil sælge online? Eller virker tanken om en webshop tiltalende?

Online salg og at have en webshop er spændende, og der er tilmed mange faktorer at have styr på og valg som skal træffes undervejs. Men ingen grund til bekymring – her finder du lidt tips til, hvordan du kommer i gang og får oprettet din egen webshop.

4 tips til at komme godt i gang med din webshop

  1. Vælg et produkt eller en niche inden du går i gang

Der er ingen webshop uden et produkt eller en service at sælge. Det første du bør finde ud af, er derfor at vælge dit produkt eller din niche.

På den måde kan du bedre bygge webshoppen op baseret på produktet. Dette er en vigtig process, og det er en fordel, hvis du vælger noget, som du har passion for. Husk at dette produkt er noget, som du kommer til at bruge tid på at markedsføre og skal sælge hver eneste dag.

  1. Vælg den rette hjemmesidebygger

Der er mange forskellige platforme og hjemmesidebyggere at vælge i mellem. De har forskellige funktioner og formål, og det vigtigste er at vælge en platform som passer til dig og dine mål med webshoppen.

Nogle af de bedste og mest populære hjemmesidebyggere til å lave en webshop er bl.a. Shopify, WordPress, Weebly og Wix. Der findes et utal af hjemmesidebyggere, hvor du med de fleste kan vælge en skabelon og der fra tilpasse den og ændre efter dit behov, så du kan have en webshop klar på mindre end en uge.

Der er derfor ingen grund til, at betale en webudvikler for at bygge din webshop fra bunden. Hertil skal du også vælge domæne- og betalingsudbyder.

  1. Indsæt produktbilleder af god kvalitet og skriv gode produktbeskrivelser

Billeder af produktet og gode produktbeskrivelser er måske nogle af de vigtigste elementer i din webshop. Det er hovedsageligt dette som skal sælge dit produkt og give dine potentielle kunder et godt indtryk af, hvad du sælger.

For eksempel, hvis du prøver at sælge en Macbook Pro, så bør du have et varieret udvalg af produktbilleder, hvor du både fremviser produktet med hvid baggrund samt billeder af produktet i brug eller i anden sammenhæng. På den måde gør du det muligt for din potentielle kunde at visualisere produktet inden køb. 

I produktbeskrivelsen bør du inddrage den information og de detaljer, som kunden ikke kan konkludere ud fra billederne. Jo flere detaljer du kan inddrage, jo bedre for kunden og dig selv, da du på den måde også undgår unødvendige spørgsmål og henvendelser.

  1. Opsæt markedsføring på sociale medier og en e-mail liste

Noget af det svære og krævende ved at have en webshop er at få trafik ind på siden. Uden trafik er der heller ingen salg, og denne del er derfor vigtig.

Du kan med fordel opsætte en kampagne på sociale medier som f.eks. Facebook, Instagram eller Pinterest. Dette er betalt markedsføring, men er også en af de hurtigste måder at få trafik ind på din side på. Dertil er det en fordel at begynde at opbygge en e-mail liste fra start, hvor folk har mulighed for at tilmelde sig dit nyhedsbrev.


En anden mulighed er organisk trafik f.eks. ved at fokusere på SEO. Dette tager dog oftest lidt længere tid at opbygge, og derfor kan annoncering på sociale medier være godt til at komme i gang med salget.

Share this post